Terms of Service (Servicevilkår)
Senest opdateret: 3/9-2025
Version: 1.0
Aftalevilkår og Accept
Disse betingelser gælder for alle brugere og kunder af Trixi.dk's tjenester, uanset om adgang sker via abonnement eller enkeltkøb. Ved at oprette en konto eller bruge enhver service fra Trixi.dk accepterer du disse servicevilkår fuldt ud. Hvis du ikke accepterer disse vilkår, må du ikke bruge vores services. Disse vilkår udgør en juridisk bindende aftale mellem dig ("Kunden", "Du") og Trixi.dk ("Vi", "Os", "Trixi").
Services og Produkter
- Game server hosting (Minecraft, CS2, Rust, etc.)
- Services aktiveres normalt inden for 24 timer efter bekræftet betaling
- Alle adgangsoplysninger sendes til din registrerede e-mailadresse
- Vi forbeholder os ret til at afvise enhver bestilling uden begrundelse
Kontoregistrering og Ansvar
- Du skal oplyse korrekte og opdaterede kontaktoplysninger
- Du er ansvarlig for at holde dine login-oplysninger sikre
- Du må ikke dele dine kontooplysninger med andre
Du skal være mindst 18 år for at oprette en konto. Brugere under 18 år skal have forældremyndighedsindehavers samtykke.
Acceptable Use Policy
Vores services må kun bruges til lovlige formål i overensstemmelse med dansk og international lovgivning.
- Krænkelse af ophavsrettigheder, varemærker eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder
- Upload, installation eller distribution af "leaked" scripts, software eller andet copyrightbeskyttet materiale uden gyldig licens
- Distribution af malware, virus eller anden skadelig software
- Hacking, phishing eller andre cyberkriminelle aktiviteter
- Spam eller uønsket massemail
- Pornografisk, voldsomt eller stødende materiale
- Hadtale, trusler eller chikane
- Materiale der krænker andres privatliv
- DDoS-angreb eller andre netværksangreb
- Uautoriseret adgang til systemer
- Aktiviteter der forbruger uforholdsmæssigt mange ressourcer
Trixi.dk forbeholder sig ret til at vurdere, om materiale er ulovligt eller problematisk. Ved formodning om ulovligt, skadeligt eller copyrightbeskyttet indhold kan vi straks suspendere, fjerne eller videregive data til myndigheder.
- Suspendere eller lukke din konto øjeblikkeligt uden varsel
- Slette alt indhold uden backup eller kompensation
- Nægte refundering af forudbetalte beløb
- Videregive oplysninger til relevante myndigheder
Hvor det er muligt, vil du få besked før suspension/ophør, men Trixi.dk kan i visse tilfælde reagere uden forudgående varsel.
Trixi.dk forbeholder sig ret til at tage tekniske eller organisatoriske tiltag for at afværge trusler mod drift, sikkerhed eller infrastruktur, herunder midlertidig spærring eller suspension af din konto eller tjeneste.
Betaling og Abonnementer
- Alle priser er i DKK inkl. moms
- Priser kan ændres med 30 dages varsel
- Betalinger skal ske forud for den aftalte periode
- Betalingskort (Visa, Mastercard, Dankort)
- Ved forsinket betaling suspenderes servicen automatisk
- Der opkræves renter i henhold til renteloven
- Services genaktiveres efter fuld betaling
Oppetid og Service Level
- Vi tilstræber 99,9% oppetid, men kan ikke garantere uafbrudt drift grundet planlagt vedligehold, uforudsete tekniske problemer eller force majeure
Trixi.dk er ikke ansvarlig for driftsforstyrrelser eller tab, der skyldes forhold uden for vores kontrol (force majeure), herunder men ikke begrænset til strømsvigt, krig, naturkatastrofer, myndighedspåbud, hackerangreb eller særligt alvorlige tekniske fejl. Alle services leveres uden garanti ('as is', 'as available') og kunden bruger services på egen risiko. Trixi.dk giver ingen udtrykkelige eller underforståede garantier for oppetid, ydeevne eller egnethed til specifikke formål.
Eventuel kompensation er begrænset til serviceforlængelse svarende til nedbrudsperioden og udgør Trixi.dk's fulde ansvar for oppetidsproblemer. Der ydes ingen kontant refusion eller anden kompensation.
Trixi.dk kan benytte betroede tredjepartsunderleverandører til levering og drift af services. Trixi.dk er fritaget for ansvar for driftsforstyrrelser, fejl eller tab forårsaget af sådanne samarbejdspartnere, medmindre andet er påkrævet ved lov.
Data og Backup
- Du er fuldt ansvarlig for backup af dine data
- Vi anbefaler regelmæssig backup af alt kritisk indhold
- Vi påtager os intet ansvar for datatab
Kunden forpligter sig til at holde Trixi.dk skadesløs for alle krav, tab, skader og omkostninger (inkl. advokatomkostninger) der opstår som følge af kundens brug af services, overtrædelse af disse vilkår eller krænkelse af tredjeparts rettigheder.
- Vi tager automatisk backup til systemgendannelse
- Disse backups er ikke garanterede og ikke tilgængelige for kunder
- Backup-genoprettelse koster ekstra og er ikke garanteret
Opsigelse og Refundering
- Du kan opsige dit abonnement til enhver tid
- Opsigelse træder i kraft ved næste faktureringsdato
- Forudbetalte beløb refunderes ikke
- Vi kan opsige din konto med øjeblikkelig virkning ved overtrædelse af disse servicevilkår, misligholdelse af betalingsforpligtelser eller misbrug af vores services
Privatkunder har 14 dages fortrydelsesret. Retten bortfalder når servicen tages i brug.
Hvis du som forbruger har indgået aftale via fjernsalg, har du ret til at fortryde inden for 14 dage, medmindre du har taget tjenesten i brug, jf. forbrugeraftaleloven § 18.
Ansvarsbegrænsning
- Vores samlede ansvar overfor dig kan aldrig overstige det beløb, du har betalt os i de seneste 12 måneder.
- Vi hæfter ikke for indirekte skader, herunder tabt omsætning eller profit, datatab, forretningsafbrydelse, goodwill-tab.
Intet i disse vilkår kan begrænse ansvar, hvor det er forbudt efter ufravigelig dansk lov.
Intellektuel Ejendom
Du bevarer alle rettigheder til indhold, du uploader til vores services, men giver os licens til at hoste og levere det. Ved upload eller udgivelse af indhold via vores services giver du Trixi.dk en ikke-eksklusiv, global licens til at bruge, hoste, distribuere og administrere dette indhold i overensstemmelse med serviceformålet.
Alle rettigheder til vores platform, software og services tilhører Trixi.dk.
Ændringer af Vilkår
Ændringer kan foretages efter behov med minimum 30 dages varsel ved væsentlige ændringer. Mindre eller lovpligtige ændringer kan træde i kraft straks og annonceres på hjemmesiden.
Vi anbefaler, at du jævnligt orienterer dig om gældende vilkår på hjemmesiden, da opdateringer altid offentliggøres her. Ved væsentlige ændringer vil du få besked direkte på e-mail, hvis du har en aktiv konto hos Trixi.dk.
Fortsættelse af brugen af services efter ændringer udgør accept af de nye vilkår.
Tvistløsning
Den vindende part i eventuelle retssager har ret til dækning af rimelige advokatomkostninger og sagsomkostninger.
Disse vilkår er underlagt dansk ret.
Eventuelle tvister afgøres ved danske domstole med Trixi.dk's hjemting som værneting.
Personoplysninger
Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med vores privatlivspolitik, som du altid kan finde på hjemmesiden. Kunden har ansvar for at overholde gældende databeskyttelsesregler ifm. upload/opbevaring af egne data og tredjemands data.
Kontakt
E-mail: support@trixi.dk
Ved at bruge Trixi.dk's services accepterer du disse vilkår fuldt ud.